onsdag 18. jan. 2023
Ungdomshuset opfordrer til boykot af Thisted bryghus!
Fra Tusindfryd i Aalborg til Christiania i København, har Thisteds økologiske pilsner, Thy pilsner, i mange år været øllen, man forventede var at finde på venstreorienterede barer, butikker og spillesteder.
Det er en øl, der er blevet synonym med medmenneskelighed, sammenhold og antiracistiske fællesskaber.
Det var derfor et stort chok, for aktivisterne i Ungdomshuset, da vi fredag d. 22. oktober, blev gjort opmærksomme på at Pernille Vermund, fra det racistiske parti Nye Borgerlige, har fået produceret en omgang Thy Classic, på Thisted bryghus, med sit navn og ansigt på.
Fra dags dato er der ikke øl fra Thisted Bryghus i Ungdomshuset.
Ungdomshusets aktivister ser ikke, at det politisk kan forsvares at servere drikkevarer, produceret hos Thisted bryghus. Vi har gennem mange år haft både Thy øko pilsner og Thy øko humle, som en fast del af vores sortiment i barerne, det stopper fra dags dato.
Vores valg af drikkevarer i ungdomshuset skal, på samme måde, som vores aktiviteter, kunstnere og aktivister repræsentere vores holdninger og som et minimum ikke modarbejde det vi står for.